Vestervig kirke søndag den 20. juni kl. 10.30
Gudstjenesten vil indeholde elementer af den liturgi og det salmevalg, der benyttedes på den danske reformator Hans Tavsens tid, men leder også musikalsk bagud til middelalderen. Ved gudstjenesten medvirker Munkekoret fra Horsens Klosterkirke.
Umiddelbart efter gudstjenesten vil der blive serveret en bratwurst fra Hurup Slagter, lavet af en opskrift fra middelalderens køkken. Der vil kunne købes en historisk øl udviklet af Nationalmuseet i samarbejde med Skands Bryggeri. Opskrifterne er baseret på gravfund og bryggeriaffald fra arkæologiske udgravninger.
Der vil ligeledes være en fortælling ved sognepræst Claus Nybo om Liden Kirsten og Prins Buris’ grav samt om bytomten, der ligger lige nord for kirken.
TCMA er bevilget et beløb fra Region Nordjylland og Thisted kommune til gennemførelse af projektet “Nordic Spirit” - et projekt, der vil strække sig over de næste to år. I første omgang har festivalen fokus på middelalderen. Middelalderen ender i Danmark i 1536, året for reformationen. Nordic Spirit Festival vil omfatte en række koncerter, foredrag, workshops, retreats og pædagogiske projekter. Næste arrangement bliver en korfestival i september.